Intet kunne være mere rigtigt. Men hvor meget i kroner og ører koster det så at miste en medarbejder? Eller at ansætte den forkerte? Det får man hjælp til at regne ud på rekrutteringsvirksomheden Thomas Internationals salgssite. Samt en del andet.
Vi har designet, skrevet og programmeret sitet, der består af et interaktivt grafværktøj, casestories, og produktbeskrivelser. Sitet bruges som salgsværktøj for Thomas Internationals konsulenter.
Sitets interaktive grafværktøj gør dig i stand til selv at skrue op og ned på løn, aftrædelses– og genansættelsesperiode og andre parametre, der tilsammen afgør, hvor dyr en afskedigelse er.
Og dyrt er det!
Langt dyrere end de rekrutterings- og fastholdelsesværktøjer, som Thomas International sælger.
Navnene på Thomas Internationals analyseværktøjer forklarer ikke sig selv. Derfor har vi givet dem let forståelige ord og tegninger med på vejen.
Sitet består også af en række hverdagshistorier i en fiktiv virksomhed, der har udfordringer i forbindelse med rekruttering, fastholdelse af medarbejdere mm. Episoderne viser i hvilke sammenhænge Thomas Internationals forskellige produkter gør en forskel.